Lørdag den 25.november blev 2.runde af de unges Vinterturnering øst afholdt.
Denne gang var det motocross banen ved Sjællandsbroen der lagde ramme til løbene.
Dagen startede op med sol og vindstille, men lige da løbene startede rullede der en kold tåge ind over området fra Amager Fælled, og det blev mærkbart koldere.
Ved 1. runde i smatten i Roskilde mente mange det var det værste mudderløb nogensinde – men ingen tvivl om at det blev klart overgået denne gang. En enkelt af vores små piger udgik efter hun sad fast i mudderet, så en voksen måtte hjælpe hende væk – det tog lysten til løb.
Men ellers var vi lidt flere denne gang med hele 22 unge i mål ud af de 25 tilmeldte ialt. Ganske flot.
Ialt blev der samlet 1263 point sammen imod 1119 i første runde.
Det betyder at 5.pladsen bliver bibeholdt – og er kun et par hundrede point efter Ballerup på 4.pladsen.

Lidt om de forskellige grupper:
P9
Her var Amalie Zemanove bedst af vore 4 piger på en flot 6.plads. Denne gang fin debut til freja Brejning. Holdet blev nr 4 denne gang og ligger samlet på 2.pladsen.

D9
Også denne gang kun Vito Rosenløwe der var med. Kan vi ikke få flere af de små drenge med -:)

P11
Her måtte Line Svare desværre melde fra efter opvarmningen – havde for ondt i benet. Siri blev nr 9 og Estha nummer 12 – men så ikke noget hold igennem.

D11
Her havde vi hele 7 friske drenge med denne gang. 4 af dem endda i top 10 med Mads Varnike som hurtigst på 4.pladsen – men alligevel rakte det kun til 2.pladsen for hold, idet der manglede sølle 29 sekunder op til Sparta. Brødrene Røssel var også godt løbene igen – det samme var August Thomsen der var med efter at have stået over i 1.runde. De øvrige gjorde det også godt så der blev samlet mange point her.

P13
Her fulgtes Ada og Anna ad hele vejen med Anna kort før i mål. Fin debut til Lilya, så holdet igennem på 4.plads. Samlet ligger holdet nummer 3.

D13
Også her var de lige 3 drenge til et hold. Daniel, Anton og Marcus kom fint igennem de 3,2 km mudderløb i den rækkefølge.

D15
Gustav Andersen var med igen efter lang skadespause – fik en flot 10.plads.

Så alt ialt mange fine præstationer. Næste runde finder sted den 6.januar i Helsingør.
Selvom du endnu ikke har deltaget, kan man sagtens nå at komme med.

Efter de unges løb blev der afholdt 3. runde af Cross Nationals.
Her deltog Mikkel Dissing der brugte 23,42 min for de 5,5 km og Emil Skovhøj der brugte 24,10 min.

Se alle resultater HER

Se billeder fra Michael Hyllested HER 

Her kan man rigtig se hvor mudret hele ruten var