Påsketræningslejr 2017 – fra 2.000 kr. + fly

Amager Atletik Club og Greve IF afholder igen i påsken 2017 en fælles træningslejr på Tenerife. Træningslejren er for alle fra årgang 2003 og ældre. Vi har forhåndsreserveret 60 pladser, som fordeles efter ’først til mølle’ princippet. Greve har allerede sat sig på 40 pladser.

For at gøre træningslejren prisbillig, kan turen vælges med eller uden flyrejse. Der er således to alternativer:

  1. Inklusive fly og alt indeholdt iht. nedenstående
  2. Eksklusive fly og transport til og fra lufthavn

Alt i alt kan vi tilbyde en attraktiv pakke med super træning, sommervejr, hotel med pool og fuld forplejning inkl. drikkevarer til maden samt socialt samvær.

Tidspunkt:
Afrejse tirsdag den 11.april om morgenen. Hjemkomst tirsdag den 18.april om aftenen.

Priser (foreløbige)
Pris eksklusive fly og inklusive klubtilskud: 2.000,- kr.
Pris inklusive fly og klubtilskud: 6.100,- kr.

Klubtilskuddet udgør 1.000,- kr. og er for klubbens aktive medlemmer. For at få andel i klubtilskudet skal man deltage som hjælper ved 5 af klubbens arrangementer. Supportere betaler således ovenstående priser + 1.000,- kr.

Stadion:
På Tenerife er vejret normalt i top og stadionfaciliteterne er super gode, se billederne på nedenstående link. Stadion er nyrenoveret med gode redskaber. Endvidere er vi i påsken blevet lovet kastetid hver træningsdag. Hammer er dog undtaget. Se mere om stadion på følgende HER. Se filmen fra træningslejren 2012 HER.

Træning og trænere:
For hver enkelt deltager udarbejdes en træningsplan med udgangspunkt i den enkeltes niveau. Afhængig af deltagerantallet deltager et antal af klubbens senior trænere i træningslejren. Alle øvelser er dækket.

Hotellet er fint med bl.a. swimmingpool og ligger ved Los Cristianos ca. 150m fra stadion. Hotellet har en restaurant med en glimrende buffet, se mere HER.

Følgende er indeholdt i prisen:

  • Direkte fly til og fra Tenerife og bustransport til og fra hotellet (såfremt dette er valgt)
  • Hotel med 2 – 4 mands værelser
  • Rengøring/håndklæder/sengetøj
  • Fuld forplejning inkl. vand til maden (morgen, middag og aften
  • Adgang til stadion, vægtlokale, isbad og alt udstyr
  • Træningsprogram og træning af klubbens trænere

Tilmeld dig hurtigst muligt og senest 31.12.2016 på klubbens hjemmeside på følgende link HER. Angiv MED eller UDEN fly.
Hvis du er i tvivl om din deltagelse, men overvejer det, så send mig venligst en uforpligtende mail herom. Hermed kan jeg bedst sikre at alle får pladser.

Indbetal depositum 1.500,- kr. på klubbens konto Danske Bank. Reg.nr. 3361 Kontonr. 0002213443 snarrest og senest den 31.12.2016. Angiv dit navn som tekst.

Restbeløbet indbetales senest 01.03.2017. Mere information følger.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Idrætsudvalget ved Peter Klok, mobil 40306358.

Amager Atletik Club
Peter Klok

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu