Sommer over milen

Mandag den 1. september blev årets 6. og næstsidste Christianshavnermil afholdt – nummer 151 i rækken af løb. Denne gang var vi i modsætning til de fleste løb i år, begunstiget af dejligt sommervejr hele dagen – så svag vind, mest sol og 19-20 grader var de perfekte løbeforhold.

Der deltog denne gang 660 løbere, fordelt med 284 kvinder og 376 mænd. Kun en enkelt ny kvinde fik presset sig ind på top 10 listerne denne gang. Men tydeligt at se at formen generelt er blevet bedre end først på året – ingen deltagere var over 1 time om det denne gang.

Også denne gang var der en løber der rundede de 100 løb – nemlig Finn Krenk. Hans Jørn Lassen og Katrine Schrøder rundede 75 løb. Henriette Johansen og Anders Kristensen passerede 50 løb. Johnny Hansen, Morten Marthin, Henrik Bitsch, Kathrine Erhardsen, Per Tømming Larsen, Tamaro Radovic, Merete Strøbech og Warny Sauerbrew løb alle deres løb nummer 25. Tillykke til alle.

Også ved dette løb var det et problem at der var mindst 4 løbere der stillede op med en anden deltagers startnummer, og en kvindes startnummer – så får ”hun” jo trukket 10 minutter fra sin tid – og står som vinder af løbet. Skulle du have glemt eller mistet dit nummer så få et nyt i teltet FØR start på løbet.

For at få et serieresultat skal du deltage i mindst 4 løb over året – 4 hurtigste tæller med. Inden det sidste løb er der nogle placeringer der er afgjort, men rigtig meget afgøres først ved det sidste løb næste gang. Efter løbet den 6.oktober vil der være præmieoverrækkelser til nr. 1-2-3 i alle 12 klasser. Derudover trækkes der lod om 6 gavekort til løbesko blandt alle som har et serieresultat – det vil sige deltaget i mindst 4 løb.

VIGTIGT!!!!
Løbene starter den 6.oktober 1 time tidligere – på grund af mørket – så herrer starter kl. 17.30 og kvinder kl. 17.40 – Husk det nu !!!

Nike løbebluse kan hele året købes i teltet for 100 kr.

Har du rettelser eller spørgsmål – skriv til amageratletik@email.dk

Til sidst lidt reklame for klubbens øvrige løb. Tårnbyløbet – 5 & 10 km onsdag den 8. oktober, samt Bakke Challenge søndag den 2. november.
Find information på klubbens hjemmeside www.amageratletik.dk
Der er åbent for tilmelding nu på www.events4u.dk

På gensyn til det næste løb som er den 6. oktober kl. 17.30

Resultatlisten kan nu ses HER.

Samlet stilling efter 6 løb kan ses HER.

Billeder kan ses hos Henrik Madsen HER.

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu