Så er nedtællingen til OL ved at være slut.I nat kl 01:00 dansk tid, 20:00 lokal tid i Rio starter OLs åbningsceremoni.Dette er i sig selv en kæmpe begivenhed for enhver idrætsudøver der måtte være udtaget.Hvis nogen skulle have misset den efterhånden gamle nyhed så er klubben i den fantastiske situation at vi har fået kvalificeret en af vores atleter til denne kæmpe sportsbegivenhed.
Atleten hedder Stina Troest, hun er 22 år, har dyrket atletik stort set hele hendes liv. Hun har sat et hav af klubrekorder, danske ungdomsrekorder og årgangrekorder.Hun har i sine helt unge år været rundt i stort set alle afkroge af sporten fra stangspring,længdespring til kuglestød og fra sprint til cross.Hun udviste stort set talent til dem alle men det endte med at blive hækkeløbet som vandt hendes hjerte og opmærksomhed.Først det korte hækkeløb og senere det lange.
Da Stina først skal i konkurrence den 15. august(Rio tid) har hun fået lov til få den kæmpe oplevelse at være med til indmarchen under OLs åbningsceremoni sammen 69 andre ud af de 120 danske deltagere.
Det er i disciplinen 400m hæk at Stina snart står parat i startblokken på Rios olympiske stadion. Dette sker natten til tirsdag den 16. august kl 02:30, heat ligger endnu ikke fast men vi vender tilbage her på sitet med mere info når tiden nærmer sig.Atletikken starter først lørdag den 12. august og kan ses på DRs kanaler samt TV2.
Link til TV2s OL sendeplan HER
Link til DRs OL sendeplan HER
Stina her i OL tøjet med nogle af de andre OL atleter.
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023