Tirsdag den 2.juni blev der afholdt årets 2. atletikmærkestævne på Tårnby stadion.
Alle ungdom i alderen 8-15 år har mulighed for her at deltage i små interne “prøvestævner”.
Desværre var vi ret uheldige med vejret denne gang – lidt efterårsagtigt med blæst og regn og ikke mere end 12-13 grader.
31 friske børn var alligevel mødt op – og på trods af meget begrænset forældremøde denne gang, så lykkedes det alligevel at få afviklet det hele og alle fik nogle resultater.
Børnene syntes nu ikke vejret betød så meget, så der blev trods de lidt kedelige forhold lavet en masse fine resultater og opnået mange nye PRer.
Kan kort nævne nogle af de helt skarpe. Sebastian Monneret løb 11.5 på 80 m og kastede 43,06 i bold i D13 (PR)
Esther Arce i P13 fik 11,6 og 32,73 i de samme øvelser – bold var stor PR.
Louie Svane PR i længde med 3,90 i D11 – Gustav B Andersen 76,2 på 400 m.
Liva Munksgaard PR på 400 m med 72,0 i P11 – igen over 4 m i længde.
Rolf Riisager PR i kugle med 6,30 og 400 m med 84,0 i D9.
Anna B Andersen PR i kugle med 3.93 i P9.
Vi håber på bedre vejr ved næste a-mærkestævne.
Tak til de trofaste forældre som mødte op på stadion.

Du kan se resultaterne HER