10-11 år

Om holdet

Klubben har en stor gruppe af børn i alderen 8-13 år. Træningen er tilrettelagt med høj prioritet af socialt samvær og sådan, at leg stadig er en vigtig del heraf. Træningen består af almen grundtræning med opvarmning, koordination og stræk samt træning af de forskellige atletikdiscipliner, fx løb, spring og kast.

Træning starter med opvarmning, stræk og koordinationsøvelser. Koordinationsøvelser kan være svært de første gange, men da de er en fast del af programmet, fanger børnene dem efterhånden, og øvelserne styrker fx krydskoordination og motorik. Efter opvarmning trænes der de forskellige discipliner, som trænerne har sat på programmet. Som udgangspunkt trænes der to discipliner hver gang, fx kugle og starter. Træningen skal være sjov, og en del discipliner kombineres med legende elementer, fx stafet mellem kegler med ærteposer. Oftest sluttes træningen af med leg.

Udgangspunktet for hele træningen er, at det skal være sjovt og hyggeligt at komme til træning, og der er plads til alle uanset niveau.

I sommersæsonen trænes udenfor på stadion. Vi er ude uanset vind og vejr, så børn skal være iklædt tøj efter vejret og kondisko. Det er også en god ide at medbringe en vandflaske. I vintersæsonen foregår noget af træningen indenfor i gymnastiksale på skoler i Tårnby Kommune.

Alle børn kan stille op ved stævner, og der opfordres til stævnedeltagelse, da det er her børnene får mulighed for at afprøve det, som de har øvet til træning. Udover deltagelse i konkurrencer byder stævnerne ofte også på socialt samvær blandt børnene, når de varmer op og venter mellem disciplinerne. I forbindelse med træning i sommersæsonen afvikles der nogle gange i løbet af sommeren atletikmærkestævne i forbindelse med træning, hvilket er en god mulighed for at øve stævnedeltagelse under afslappede former.

Udover træning afvikles der også flere sociale aktiviteter i løbet af året, fx bowling, hyttetur og juleafslutning.

Træningstider

Oktober
Tir
08
Træning for 10-11 årige
16:30 - 18:00
Tårnby Stadion
Tor
10
Træning for 10-11 årige
16:30 - 18:00
Tårnby Stadion

Holdets trænere

Profile Image
Ada Nissen Thyrsted
Profile Image
Johanne Marie Lilleøre

Indmeldelse

Kontingent betales halvårligt og opkræves i forbindelse med opstart af sommer- og vintersæson. Ved indmeldelse undervejs i sæsonen betales der et justeret kontingent frem til næste sæsonstart (det justerede kontingent er den pris, der fremgår nedenfor - klik på det røde spørgsmålstegn for at se pris på halvårligt kontingent).

825,00 kr. 31. okt