DMU 2025 - stævneafvikling








Siden opdateres løbende. 

Call room

Der er callroom for alle øvelser. Call room er placeret på boldbaner, se stadionoversigt, hvor man skal melde sig for check-in. Herefter bliver man hurtigst muligt ført ud på stadion.

- mødetider

Seneste mødetid før start:
- Sprint 100-400 m: senest 20 minutter før start

- Løb fra 800 m og længere: senest 20 minutter før start
- Hækkeløb og forhindringsløb: senest 25 minutter før start
- Stafetter: senest 25 minutter før start

- Længde- og trespring: senest 35 minutter før start
- Højdespring: senest 40 minutter før start
- Stangspring: senest 60 minutter før start
- Kast (alle discipliner): senest 35 minutter før start

Møder man ikke op i call room til tiden, får man ikke lov at starte i den pågældende øvelse – medmindre man har sammenfaldende øvelser. I så fald skal man gøre opmærksom på dette allerede ved første check-in. En eventuel
forsinkelse har ingen betydning for deltagelse i efterfølgende øvelser. Reglen vil blive håndhævet – informer derfor alle deltagere grundigt!

- kontrol i call roomI call room skal følgende kontrolleres:
- Startnummer skal være korrekt placeret på konkurrencetøjet.
- Stafethold skal møde op i ens konkurrencetøj.
- Piglængder kontrolleres (max 12 mm i spyd og højde, max 6 mm i øvrige discipliner).
- Elektronisk udstyr skal afleveres til træneren inden call room. Udstyr, der medbringes i call room, vil blive konfiskeret og opbevaret af øvelseslederen til efter konkurrencen.

Husk at sikre, at dine sko overholder de gældende regler for såltykkelse og brug af carbonplader. Kontroller om dine sko er godkendt på denne LISTE.

Opvarmning

Opvarmning på inderkredsen er ikke tilladt, før man er blevet lukket ind via call room. Kun deltagere, der er i konkurrence, har adgang til inderkredsen. Der er mulighed for opvarmning på boldbaner bagved stadion, se stadionoversigten. 
Opvarmning på konkurrenceområdet:
Løb
: Når man er blevet lukket ind på inderkredsen fra call room, har man selv ansvaret for hurtigst muligt at bevæge sig til startområdet. Der er fri opvarmning frem til, at starteren fløjter klar til start.
Spring og kast
: Alle grupper til spring og kast følges fra call room til konkurrencestedet sammen med en official fra øvelsen. Her er der fri opvarmning frem til øvelsens start. I højdespring og stangspring: hjælper officials med at sætte overliggeren på de ønskede springhøjder under opvarmningen.

Startnummer

Startnumre afhentes i sekretariatet bag ved tribunen (placering fremgår af stadionoversigt), hvor numre findes i kuverter til hver klub. I alle løb bæres nummeret på brystet. Der bruges ikke startnumre i stafetter. I spring og kast er det valgfrit, om nummeret placeres på mave eller ryg. Startnumre må ikke foldes eller beskadiges.

Afkrydsning/afbud

Afkrydsning skal ske senest 90 minutter før øvelsesstart. I øvelser med flere heats regnes 90 minutter bagud fra start af første heat. Der er ikke afkrydsning til løbsfinaler, hvor der har været indledende heats. 


Afbud, inkl. afbud til finaler, meldes i sekretariatet eller call room.

Medaljeoverrækkelse

Medaljeoverrækkelse afvikles som udgangspunkt direkte efter øvelsens afslutning. Præmieoverrækkelsen finder sted umiddelbart efter løbets afslutning. Hvis man er kandidat til en DMU-medalje, skal man derfor blive i ved øvelsesstedet, så en official kan følge til medaljeoverrækkelse. Der vil ikke blive kaldt ud til præmieoverrækkelsen. Deltagere, der ikke er til stede, kan afhente medaljen senere hos medaljeoverrækkeren.

Det forventes, at deltagerne møder op til præmieoverrækkelsen iført deres konkurrencedragt.

Afvikling af løbediscipliner

- Runder

De fleste løbsøvelser (inkl. kapgang) afvikles som direkte finaler. På 100m og 100mH/110m H arrangeres indledende runder + finale efter behov.

- Seedning generelt

Alle løbeøvelser seedes baseret på årsbedste. Arrangøren forbeholder sig dog retten til at afvige fra dette, hvor det sportsligt kan vurderes nødvendigt så konkurrencer kan gennemføres så  retfærdige som muligt. Resultater opnået frem til den 5. september 2025 kan medtages i seedningen, forudsat resultater er tilgængelige for arrangøren (= fremgår af

Statletik).

Endelig seedning sker efter deadline for afkrydsning. Startlister annonceres hurtigst muligt derefter på Roster.

- Korte løb100m, 100m hæk og 110m hæk:
Deltagere deles i indledende heats med op til 8 atleter i hvert heat. Avancement fra indledende heats til finalen afhænger af antal deltagere, og offentliggøres efter endt tilmeldingsfrist. I indledende heats trækkes der lod om banefordelingen, og løbene seedes efter zig-zag princippet baseret på sæsonranglisten. I finalen fordeles banerne efter placering og tider
fra indledende heats eller i tilfælde af direkte finale ud fra sæsonens resultater, eventuelt suppleret med sportslig vurdering. De 4 bedst seedede løbere trækker lod om de 4 midterste baner (3, 4, 5 og 6). De 5. og 6. seedede trækker lod om bane 7 og 8, mens de 7. og 8. seedede trækker lod om 1 og 2.

200m, 300m, 400m, 300m hæk og 400m hæk:

Øvelserne afvikles som direkte finaler med max 6 atleter i hvert heat. Deltagere deles mellem finaleheats primært baseret på deres årsbedste eventuelt suppleret med sportslig vurdering. De tre bedst rankede atleter på hvert heat trækker lod om banerne 3 til 5, de to næste om banerne 2 og 6, mens den 6. bedste atlet bliver enten placeret på bane 1 eller
indgår i lodtrækning i tidligere heat. A-finalen løbes til sidst, og medaljerne fordeles til de 3 hurtigste tider på tværs af finalerne.
- Lange løb800m:
Øvelserne afvikles som direkte finaler med max 12 atleter i hvert heat. Deltagere deles i heats baseret primært på deres årsbedste, eventuelt suppleret med sportslig vurdering. Alle deltagere start på inddelte baner, og ved flere end 6 deltagere per heat løbes der med to atleter på én bane. De fire bedst rankede atleter på hvert heat trækker lod om banerne 2 til 5, og de to næste om banerne 6 og 1. De op til seks næste atleter placeres på banerne for opnå den største mulige afstand mellem de to løbere, som starter på samme bane. På forhånd hurtigste heat løbes til sidst, og medaljerne fordeles til de 3 hurtigste tider på tværs af finalerne. Der løbes på baner i det første sving. Efter passage af den buede streg (markeret med kegler) må løberne trække ind på inderste bane.

1500m, 5000m og 3000m forhindring:
Der løbes direkte finale i alle ovenstående løb. Det kan blive aktuelt at slå flere aldersgrupper sammen – eventuelt også på tværs af køn.

Forhindringsløb: 

På 2000m: 18 forhindringer og 5 vandgravspassager. Første forhindring er placeret lige før vandgraven.
På 3000m: 28 forhindringer og 7 vandgravspassager. Første forhindring er placeret umiddelbart efter første passage af målstregen.

Forhindringshøjder: P15-P22: 76,2 cm, D15: 76,2 cm, D17: 83,8 cm, D19 & D22: 91,4 cm.

- StafetterStafetterne løbes som direkte finaler med max 6 hold per heat. Er der flere end 6 hold tilmeldt i en aldersgruppe, deles holdene i heats baseret på vurdering baseret på deltagernes individuelle tider, såfremt disse er tilgængelige. Samme princip gælder for banefordeling, hvor banerne bliver tildelt efter samme princip som på 400m.

Som noget nyt for 2025 er det muligt i aldersklasserne 19 og 22 at stille et mix 4x400m hold bestående af to piger og to drenge. Løbsrækkefølgen er frit.

I alle stafetter skal holdopstilling afleveres til sekretariatet senest 90 min før øvelsesstart (= i forbindelse med afkrydsning). Det er muligt at lave ændringer frem til call room. Eventuelle ændringer foretaget i forbindelse med call room har ingen betydning for banefordeling.

Specielt for 1000m: På de to første etaper (to sving) skal alle holde deres bane. Der er en 30 meters skiftezone ved de to første skift. På tredje etape må løberen, efter at have forladt skiftezonen (20 meter lang) og passeret den buede streg (markeret med kegler), løbe ind på inderste bane. På sidste tur placerer en official de ventende løbere i den rækkefølge, som holdene

har ved passage af 200 meter starten. Denne rækkefølge må ikke ændres, selv om holdene skifter position frem mod skiftezonen. Løberne må dog rykke tættere på sargen, hvis der bliver plads.

Afvikling af tekniske discipliner


- GenereltAlle tekniske discipliner afvikles som direkte finaler. I længde- og trespring samt alle kast har alle deltagere 3 forsøg, hvorefter de 8 bedste atleter fortsætter til yderligere tre finalerunder. Der omseedes efter 3. omgang, så den deltager med det bedste resultat starter sidst.

I længdespring, trespring og kuglestød er rækkefølgen vilkårlig. I trespring afhænger rækkefølgen dog af valg af planke.
I diskos, hammer og spyd seedes rækkefølgen, så den bedst seedede atlet kaster sidst i de indledende runder. Denne seeding anvendes for at sikre en mere effektiv afvikling af konkurrencen.

Tilløbsmærker skal placeres uden for tilløbsbanen. Der må ikke anvendes kridt eller permanente markeringer på banen.
Mærkerne fjernes af atleten efter konkurrencen.

- SpringLængdespring/trespring:

Øvelseslederen beslutter hvilken sandgrav konkurrencen afvikles fra.Denne beslutning træffes 1 time før start og meldes ud i call room og via speakeren.

I længdespring anvendes 3 meters planke. 1 meters planke kan anvendes, hvis øvelseslederen vurderer, at der er behov for det. I trespring kan vælges mellem 7 m, 9 m eller 11 m planke.

Højdespring:
Vejledende springhøjder (kan eventuelt blive justeres efter endt tilmeldingsfrist):

P15: 120-125-130-135-138-141… (+ 3 cm)
P17: 130-135-140-145-148-151… (+3 cm)
P19 & K22: 145-150-155-158-161… (+ 3 cm)
D15: 135-140-145-150-155-158-161… (+ 3 cm)
D17: 145-150-155-160-165-169-172… (+ 3 cm)
D19 & M22: 155-160-165-170-175-178-181… (+ 3 cm)

OBS! Er der behov for at behov for at blande flere aldersgrupper sammen til afvikling, bruger man højdeskemaet for den yngste aldersgruppe involveret.

Stangspring: 
Vejledende springhøjder (kan eventuelt blive justeres efter endt tilmeldingsfrist):
P15+P17: 200-220-240-250-260… (+ 10 cm)
P19+K22: 220-240-260-280-290-300… (+ 10 cm)
D15+D17: 240-260-280-300-310-320… (+ 10 cm)
D19+M22: 280-300-320-340-350-360… (+ 10 cm)

OBS! Er der behov for at behov for at blande flere aldersgrupper sammen til afvikling, bruger man højdeskemaet for den yngste aldersgruppe involveret.

Ved ligestilling på 1. pladsen i højde-/stangspring efter alle har revet ud, afvikles omspring om guldet, medmindre springerne aftaler at dele guldmedaljen. I omspring gives ét forsøg på senest ikke klarede højde. Hvis alle klarer højden, hæves den. Hvis ingen klarer, sænkes den. Dette gentages, indtil en vinder er fundet.

- KastSpydkast: 

D17 kaster med de gamle spyd, idet overgangsperioden til de nye spyd udløber den 31. oktober 2025, og der er givet dispensation til, at der må kastes med de gamle spyd. 

Indvejning

Indvejning foregår til højre for bod lige inden for indgangen til stadion. Indvejning skal som udgangspunkt ske inden for fastsatte tidspunkter - FØLGER. I nødstilfælde kan sekretariatet hjælpe med indvejning.

Stadionoversigt

FØLGER

Tidsskema - overlap af øvelser

Tidsskemaet er planlagt, så kendte overlap mellem øvelser med samme deltagere er forsøgt undgået. Alligevel kan der for enkelte udøvere opstå sammenfald. Har man sammenfaldende øvelser, skal man gøre opmærksom på det i call room,
hvor man vil blive krydset af til begge øvelser. Ved øvelsesstedet skal man desuden informere øvelseslederen om sammenfaldet og aftale eventuelle tilpasninger af forsøg (fx flere forsøg tæt efter hinanden). 


Løb har altid førsteprioritet! Møder man ikke op til sin løbeøvelse til tiden, sættes løbet i gang, og man mister retten til at deltage.


For de tekniske øvelser gælder følgende retningslinjer: 

- Stangspring og højdespring: Man kan få flere forsøg i træk. Når overliggeren hæves til næste højde, bliver den dog ikke sænket igen.
- Længdespring, trespring og kast: I de tre indledende runder kan man få sine forsøg tættere placeret, hvis det er nødvendigt. Hvis man ikke er tilbage, inden det sidste forsøg i tredje runde udføres, bortfalder de forsøg, man har stået over. I fjerde og femte runde kan forsøget udføres enten tidligere eller senere i runden, hvis man deltager i en anden øvelse samtidig. Der må dog kun udføres ét forsøg pr. runde. I sjette og sidste runde skal den normale rækkefølge overholdes.

Tidsskema - foreløbigtEndeligt tidsskema forventes at være klar onsdag forud for stævnet. Samtidig hermed vil tider være at finde i Roster. Ved uoverensstemmelser er det som udgangspunkt tiderne i Roster, der er de gældende tider. 

Foreløbigt tidsskema for LØRDAG og SØNDAG

Tilskuere/trænereTrænere og tilskuere er meget velkomne, men har ikke adgang til inderkredsen.
Af sikkerhedsmæssige årsager, har hunde har ikke adgang på stadion.
ProtesterØnsker man at indgive en protest, skal dette meddeles øvelseslederen straks, så medaljeoverrækkelse kan udskydes. Hvis der indgives protest i en øvelse, må arrangøren ikke uddele medaljer, før juryen har behandlet protesten. Dette gælder dog ikke, hvis protesten ikke påvirker de tre første placeringer.
En protest skal indleveres skriftligt i sekretariatet senest 30 minutter efter øvelsen er afsluttet. Alle protester skal henvise til relevante bestemmelser i enten Forbundsmappen eller atletikreglementet.
Ved indlevering af protest skal der betales et gebyr på 500 kr. Hvis protesten afvises, tilfalder gebyret arrangørerne. Hvis protesten godkendes, tilbagebetales gebyret.

Samaritter/stævnelæge

Der er en læge til stede på stadion under hele stævnet - call room, personale i boden, øvelsesledere og sekretariatet kan tilkalde lægen. I sekretariatet findes en førstehjælpskasse, med basalt førstehjælps udstyr.

Fotos: Marta Siljudottir