Træningslejr Torremolinos 2026

Amager Atletik Club og Greve IF afholder igen fælles træningslejr i påsken 2026.
Denne gang foregår træningslejren i Sydspanien, hvor destinationen er Torremolinos i Mallaga.
De sidste mange år har træningslejren været afholdt på Tenerife, men i påsken 2026 er stadion optaget af en musikfestival, hvorfor vi har været nødt til at finde en alternativ destination.

Torremolinos er valgt blandt flere mulige destinationer i Europa. Forholdene her ligner tilsvarende på Tenerife. Gode træningsforhold på et fint stadion men lidt slidt, rigtigt flot hotel, tæt på by og strand. Temperaturerne er ofte en anelse under Tenerife.

Vi har ikke kunnet forhåndsreservere pladser som vi plejer, da hotel, fly og stadion har en kort bindingsperiode. Dette medfører, at man ud fra denne invitation skal foretage en uforbindende forhåndstilmelding ud fra de angivne rammer. Efter tilmeldingsfristen indhentes et endeligt tilbud. Når vi modtager dette, udsendes en endelige invitation med kort tilmeldingsfrist til dem der har forhåndsreserveret. Tilmelding er herefter bindende og eftertilmelding er som udgangspunkt ikke muligt. Træningslejren er for alle fra årgang 2012.

Tilmelding og frister

  • Forhåndstilmelding senest 1. december 2025 kl.12 via Holdsport på klubbens hjemmeside HER.
  • Bindende tilmelding senest 3 dage efter modtagelse af endeligt tilbud

Tidspunkt

Afrejse tirsdag den 31. marts 2026 om morgenen.
Hjemkomst tirsdag den 7. april 2026 om aftenen.

Træningslejren inkluderer

  • 7 overnatninger på 4-stjernet hotel Sandos Griego – link til hotel
    ca. 1 km fra stadion og 900 m til stranden
  • Direkte fly uden forplejning til og fra Malaga inkl. håndbagage 5 kg + 23 kg kuffert.
  • Bustransport til og fra hotellet
  • Fuld forplejning inkl. vand til maden (morgen, middag og aften)
  • Adgang til stadion, vægtlokale og alt udstyr
  • Træningsprogram og træning af klubbens trænere

Priser

Forventet pris: 9.000,- kr. – 10.500,- kr. eksklusive tilskud

Klubtilskud 1.000,- kr. for aktive medlemmer

Ekstra tilskud 1.000,- kr. for elite aktive.

For at få andel i klubtilskuddet skal man deltage som hjælper ved 4 af klubbens Christianshavnermil, til Tårnby Games samt deltage som hjælper ved et væskedepot ifm. CPH marathon den 10. maj 2026".


Træning og trænere

For hver enkelt deltager udarbejdes en træningsplan med udgangspunkt i den enkeltes niveau. Afhængig af deltagerantallet deltager et antal af klubbens senior trænere i træningslejren. Alle øvelser er dækket.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Idrætsudvalget ved Peter Klok, mobil 4030 6358.