Tilmelding Log på
  • Holdoversigt
    Børn
    Mikroer Minier
    Ungdom
    8-9 år 10-11 år 12-13 år
    Junior/senior
    14-15 år 16+ år Hæk Kast Mellem- og langdistance Spring Sprint
    Motion
    Generelt
    Generelt om træning
  • Kalender
  • Klubben
    Info
    Klubtøj Information om klubben Medlemskab Klubrekorder og statistik Klubtilskud Elite
    Udvalg
    Bestyrelsen Udvalg KTA-AAC Støtterne
  • Klubbens stævner/løb
    Christianshavnermilen
    Christianshavnermilen 2026 Resultater fra tidligere år
    Tårnby Games
    Tårnby Games 2026
    Arkiv
    Ældre løb
    Andre stævner/løb
    Amager Tracks Running Atletikmærke Julestjerneløbet Lysstævne
    DM Ungdom
    DMU 2026 - velkommen DMU 2026 - stævneafvikling
  • Arrangementer
    Atletikskole
    Atletikskole 2026
    Træningslejr
    Træningslejr Torremolinos 2026 Træningslejr Tenerife 2025
  • Tilmelding til stævner/aktiviteter

Christianshavnermilen - april 2025

28. apr. 2025, kl. 17.38

Mandag den 7. april 2025 blev Christianshavnermilen 2025 skudt i gang – vi er kommet til 31. sæson.


Med en mild marts måned tydede det på, at foråret var kommet for at blive, og heldigvis var vejret også med os denne første mandag i april – solskin og en mild vind, selvom det blev køligt, da solen gik ned.


Efter at have omlagt ruten i et par sæsoner på grund af etableringen af Operaparken, havde vi håbet, at vi på et eller andet tidspunkt igen kunne komme til at løbe rundt om Operaen. Men vi må desværre konstatere, at Operaparken med små snoede stier, afspærringer og en nedkørsel til parkeringsanlægget under Operaparken ikke går i spænd med et motionsløb. Så løberne må fremover nøjes med at beundre Operaen fra bagsiden, men får til gengæld lov til at løbe forbi de charmerende kanonbådsskure.


Tidstagningen med chip er kommet for at blive. Det er et imponerende syn, men også en glæde, at vi kan sende alle løbere afsted samlet kl. 18.30 mod tidligere år, hvor mænd og kvinder måtte starte forskudt, så vi kunne holde styr på tiderne. Da tiden først tæller, når man passerer start henstiller vi til, at alle løbere stiller op efter realistisk forventet sluttid, så starten kan afvikles i god ro og orden, og alle kan løbe deres bedst mulige løb uden for mange overhalinger.


459 løbere gennemførte løbet, hvilket var nogle flere end første løb sidste år. Måske også løberne var lige så glade for at komme i gang, som vi var? Hurtigste mand var David Martinez Lopez i tiden 25:47. Da David havde fået pusten, fortalte han, at han desværre ikke kom til at løbe hele serien, da han blot var i København på et udvekslingsophold. Hurtigste kvinde var (som mange gange tidligere) klubbens egen Karina Klok i tiden 27:15.


Tak til Rema 1000 Kastrupvej for frugt og til Simply Chocolate og Kaiser Sport for lækre lodtrækningspræmier.


Vi har plads til flere løbere, så del gerne i jeres netværk – det er muligt stadig at købe startnummer til hele serien eller blot til et enkelt løb, og køb af numre sker HER.


Vi ses igen mandag den 5. maj 2025, hvor starten går kl. 18.30.


Resultater kan ses HER, billeder af Henrik Madsen kan ses HER.

De seneste nyheder Alle
Atletikmærkestævne nr. 1
Tirsdag d. 21 April afholdte vi årets første Atletikmærkestævne. Vejret var perfekt, og der var godt humør og stor indsats fra både atleter, trænere og forældre. Tak til alle forældre der hjalp til med øvelserne og sørgede for at st...
Christianshavnermilen - maj 2026
Mandag den 4. maj 2026 var vi kommet til anden afdeling af årets Christianhavnermil. Til forskel fra første løb var der heldigvis denne gang forårsfornemmelser i luften, ingen vind, solskin, selvom det var lidt køligt. Lidt over 40...
Atletikfest til Tårnby Games 2026
Solen og det gode vejr var i det gavmilde hjørne, da vi i weekenden 2.-3. maj afviklede det årlige Tårnby Games. Omkring 500 atleter med cirka 1200 starter fra Danmark, Sverige og Færøerne deltog i stævnet, og med hjælp fra 60-70...

Amager Atletik Club

Tårnby Stadion

Gemmas Alle 41

2770 Kastrup

Email: amageratletikclub@gmail.com

Andre sider fra Holdsport
  • hfvm.dk
  • koegebueskyttelaug.dk
  • shf3550.dk
  • champscamp.dk
  • bhk.dk
  • xn--stvring-esport-rqb.dk
  • hobrogarden.dk
  • Info om Amager Atletik Club
  • Opret hjemmeside på Holdsport