Tilmelding Log på
  • Holdoversigt
    Børn
    Mikroer Minier
    Ungdom
    8-9 år 10-11 år 12-13 år
    Junior/senior
    14-15 år 16+ år Hæk Kast Mellem- og langdistance Spring Sprint
    Motion
    Generelt
    Generelt
  • Kalender
  • Klubben
    Info
    Klubtøj Information om klubben Medlemskab Klubrekorder og statistik Klubtilskud Elite
    Udvalg
    Bestyrelsen Udvalg
  • Klubbens stævner/løb
    Christianshavnermilen
    Christianshavnermilen 2025 Resultater fra tidligere år
    Tårnby Games
    Tårnby Games 2025
    Arkiv
    Ældre løb
    Andre stævner/løb
    Amager Tracks Running Atletikmærke Julestjerneløbet Lysstævne
  • Arrangementer
    Atletikskole
    Atletikskole 2025
    Tenerife - træningslejr
    Træningslejr Tenerife
  • Stævnetilmelding

Hele klubben blev den store vinder til årets Tårnby Games

7. maj. 2025, kl. 14.02

500 aktive atleter løb, sprang og kastede til den store guldmedalje, da vi i weekenden 3.-4. maj afviklede Tårnby Games. Med 1250 starter til årets stævne er der mange ender, der skal nå, men takket være de mange frivillige, sørgede I for, at børn og unge fra hele landet, Færøerne, Sverige og Tyskland fik en god oplevelse.


I løbet af weekenden har vi været omkring 70 frivillige i gang, og det er vist første gang, at vi bad de gæstende klubber om så lidt hjælp. Måske det ville være oplagt at bede om mere hjælp fra de andre klubber, men det er bare meget nemmere at få det store puslespil til at gå op, når vi kender hinanden. Tusind tak til jer alle sammen for jeres store indsats og hjælp til Tårnby Games. Det er virkelig værdsat og uden jeres hjælp, var der intet stævne.


Når vi har så mange aldersgrupper, discipliner, dommere og hjælpere i gang, kan små-udfordringer ikke undgås. Men fordi alle har hjulpet med til at finde løsninger på de udfordringer, der er dukket op undervejs, har vi endnu en gang gennemført et succesfuldt stævne.


Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra atleter, trænere, forældre og tilskuere. Og når de få klager blot går på, at der var for lidt drømmekage i boden, og de yngre atleter ønskede, at vi afviklede alle discipliner både lørdag og søndag, så kan vi kun klappe os selv på skulderen. Stævnet betyder selvfølgelig penge i klubkassen, men det betyder også, at vi får vist klubben frem ved at afvikle et stort stævne.


Vi sender en særlig tak til vores venner fra Greve Atletik, der lørdag tog ansvar for at få afviklet løbene på den modsatte langside, samt Claus Andersen der weekenden igennem som altid med stoisk ro leverede en perfekt el-tidtagning.


Vejret var lidt en pose blandede bolcher, men med undtagelse af de sidste par timer lørdag, slap vi for regn under konkurrencerne. Søndag skete der den pudsighed, at folk gik rundt i bare arme på langsiden modsat tribunen, mens tidstagerne i målområdet havde huer, vanter og halstørklæde på pga en meget kold vind på tværs af stadion.


Som prikken over i'et blev der lavet mange og flotte resultater i løbet af weekenden. Blandt andet satte William to U16-danmarksrekorder søndag inden for få timer i diskoskast og kuglestød. Hos D13 var der god opbakning til Alexander hele vejen rundt på løbebanen, da han satte klubrekord på 400 meter. Derudover blev der sat et hav af personlige rekorder på tværs af alder og køn. For de helt små var det for manges vedkommende første stævneoplevelse, og de gik alle hjem med en guldmedalje om halsen.


Det kan næsten ikke beskrives, hvor skønt det føles, når vi har den hyggeligste atletikklub, de mest hjælpsomme frivillige og den bedste bestyrelse, hvor vi gør så meget godt for så mange mennesker.


Vi håber, at I er klar til at hjælpe igen - ikke bare til næste år, men også meget gerne, når vi for første gang i klubbens historie afvikler DM for ungdom den første weekend i september.


Billeder af Henrik Madsen kan ses her: LØRDAG og SØNDAG, mens målfoto fra Claus Andersen kan ses HER.

De seneste nyheder Alle
Hele klubben blev den store vinder til årets Tårnby Games
500 aktive atleter løb, sprang og kastede til den store guldmedalje, da vi i weekenden 3.-4. maj afviklede Tårnby Games. Med 1250 starter til årets stævne er der mange ender, der skal nå, men takket være de mange frivillige, sør...
William satte stævnerekord til Glostrup Games
Selvom træningslejren på Tenerife hang lidt i armene, holdt det ikke William tilbage i kuglestød, da udendørssæsonen blev skudt i gang med Glostrup Games lørdag den 26. april. I tredje forsøg sendte han kuglen ud på 15.23m, og det...
Christianshavnermilen - april 2025
Mandag den 7. april 2025 blev Christianshavnermilen 2025 skudt i gang – vi er kommet til 31. sæson. Med en mild marts måned tydede det på, at foråret var kommet for at blive, og heldigvis var vejret også med os denne første manda...

Amager Atletik Club

Tårnby Stadion

Gemmas Alle 41

2770 Kastrup

Email: amageratletikclub@gmail.com

Andre sider fra Holdsport
  • hfvm.dk
  • koegebueskyttelaug.dk
  • shf3550.dk
  • champscamp.dk
  • bhk.dk
  • xn--stvring-esport-rqb.dk
  • hobrogarden.dk
  • Opret hjemmeside på Holdsport