


Balder var klubbens eneste deltager til DM Mangekamp indendørs i Randers i weekenden.
Indendørs består mangekampen af fem øvelser, der alle afvikles samme dag. Man starter med 60 m hæk, og Balder løb en flot PR med 9,42 sek. Næste øvelse var stangspring, hvor Balder sprang 3,20 m, men afstod fra flere spring på grund af ondt i knæet. Tredje øvelse var kuglestød, og her var der igen PR med 11,43 m med 5 kg-kuglen.
Her over halvvejs var spændingen om førstepladsen væk. Favoritten, Willas fra Sæby IK, var et stykke foran, men spændingen om de øvrige medaljer var helt i top. Balder førte med kun 4 point. Det svarer til en halv centimeter i højdespring – og højde var netop den fjerde øvelse. Igen havde Balder problemer med knæet, og var i tvivl om han overhovedet kunne komme over starthøjden på 1,54 m. Det lykkedes dog. Konkurrenten sprang 1,57 m og alt over det var således bonus inden den afsluttende 1000 m. Hver centimeter ville give et forspring på 1 sekund i løbet. Balder bed modigt smerterne i sig og tog ét spring ad gangen. Det endte med PR i 1,69 m og efter en nedrivning på 1,72 m besluttede han, at det var nok. Det var muligvis den bedste atletikøvelse Balder nogensinde har leveret omstændighederne taget i betragtning. Forspringet inden den afsluttende 1000 m var nu bygget op til 12 sekunder.
Her lagde konkurrenten ud i et lynende tempo i forsøget på at hente tiden, men Balder holdt klogt afstanden på maks. 20 meter. Han hentede lidt til sidst og tabte kun 1,5 sekund. Det var endnu en klar PR med tiden 3.09,50 min. Sølvet var fortjent i hus med 2744 point, og Balder kunne slappe af i bilen hjem til Amager 